Menu

Foreningen

Slaglille Bjernede Gymnastik og Idrætsforening SBGI. 

  

Slaglille Bjernede Skytte- Gymnastik og Idrætsforening blev stiftet d.22.marts 1870.    

Hermed er vi en af de ældste idrætsforeninger i landet, og ikke kun i Sorø Kommune. 

1870 - det er lige efter nederlaget i den Slesvigske Krig. 

Danmark er slået - Danmark har mistet store landområde, men efter de værste traumer har lagt sig, så begynder livsviljen at komme tilbage. 

Skytteforeningerne opstod ude i de små sogne, så havde man noget at samles om, noget der kunne give stoltheden ny næring, og landsbyerne, der med den tids transportmidler lå meget isoleret - ny identitet. 

Truslerne har ændret karakter i løbet af de 146 år, der er gået. 

Vi ramte alle kriser og det har lukket mange små virksomheder og foreninger.    

SBGI har vist at have et overlevelsesinstinkt og en kampvilje - da lokalsamfundet og idrætsforeningens eksistens blev truet - da skolen blev lukket. 

Vi tror på, at en væsentlig faktor i vores forening er, at vi er en aktiv og nytænkende idrætsforening. 

Vores fodbold afdeling er nok den mest iøjnefaldende. Den samler - sammen med Alsted Fjenneslev gymnastik og idrætsforening - AFG - i "Team AS Fodbold" ca. 70 børn og deres forældre. 

Vores gymnastik afdeling samarbejder med Pedersborg gymnastik og idrætsforening - PGI. 

Vores Badminton afdeling sammenarbejdede ligeledes med Alsted Fjenneslev gymnastik og Idrætsforening AFG. 

SBGI har også etableret KROLF baner og har et stort KROLF hold som deltager i turneringer rundt i hele landet. 

Så tros skolen lukkede præsterede Slaglille Bjernede ved at få flere medlemmer i foreningen. 

SBGI har holdt gadestævne og byfest siden 1989, med fodbold om dagen og festen i vores butik telt om aftenen og vi har haft 80'ere fest i Pedersborg hallen hvert år siden 2011 med stor støtte fra det lokale og der altid godt besøgende.  

Det lokale forsamlingshus benytter SBGI til et årligt Børnediskotek hvor alle unge mennesker kan komme og danse til det sidste nye musik, hvis der ikke lige skal spises pølser og drikkes sodavands drinks. 

D.9. januar 2016 fik SBGI tildelt prisen som årets idrætsklub - og det er vi selvfølgelig meget stolte af. 

SBGI beskriver sig selv som en klub der gerne vil samarbejde med andre - bare vi stadig kan kalde os for Slaglille Gymnastik og Idrætsforening.

Luk