Menu

Country Linedance

                                                               

 

Vores motto er: Dans dig glad!

 

Country Linedance er både for helt nye dansere, og for let øvede og øvede.

Vi danser om mandagen fra kl. 16.30 til 18.25.

Dansesæsonen begynder sidste mandag i august og slutter med udgangen af juni.

Den første time er der grundig undervisning i lette danse. Resten af tiden er der lidt sværere danse. Men alle må danse med i begge timer. Nye dansere og let øvede kan bare ikke regne med en helt så grundlæggende indføring i dansene i den anden undervisningstime.

Der er ingen, som får bebrejdelser, hvis de får sat fødderne forkert. Men det kan godt være, at det hele opløses i et stort grin. Vi griner ikke ad hinanden, men med hinanden. Vi har let til latter i Country Linedance.

De fleste danser i bløde gummisko og let tøj. Man bliver varm af at danse.

Efter dansen – kl. 18.30 – har vi adgang til et af lokalerne lige ved gymnastiksalen i Foreningshuset, hvor de af danserne, der kan og vil, samles og drikker te/kaffe og snakker. Sidste mandag i måneden håber vi, at alle kan og vil være med til lidt hygge over en kop kaffe/te og måske et stykke kage. Det er hændt, at vi har stillet borde og stole til side og har øvet en dans eller tre…

 

Vil du vide mere, så ring til vores instruktør                                                                      

Jette Blomsterberg på tlf. 40 79 62 81.                                                          mail: jetteblomsterberg@gmail.com